|
Skrøbelev Gods ved det sydfynske øhav har alle ingredienserne til, at du skal få en spændende og magisk aften med vinsmagning og samtidig serveres også små delikate retter (tappas) i den imponerende vinkælder med tilstødende vinsmagningsrum og pejsestue. Både om foråret, efteråret og vinteren har vi vinsmagning på Skrøbelev Gods. PRIS 499, - kr pr. person Vi smager seks vine i løbet af cirka to til tre timer, akkompagneret af et engageret og spændende foredrag, der vil bringe dig tættere på begreber som smageteknik og generel sensorisk forståelse, vinproduktion, indkøbstricks, vinøse myter, forbavsende fakta og andre drikkekulturelle causerier.
Intet spørgsmål er for dumt og ingen gurglen for usocial. Afslappet vin hygge på højeste niveau. Vinene udvælges ifølge årstidens temaer, og vi taler om relationerne mellem vinen og dens gastronomiske kontekst. Vi smager hverken Petrus eller Pingus, men koncentrerer kræfterne om store oplevelser til en rimelig penge.
|